Minebøssen
ved Vejle havn.
Også Vejle fik sin minebøsse. Initiativet her i byen blev taget
af Vejle Sømandsforening
(stiftet 1893). Indsamling i minebøssen passede godt med foreningens
formål, der ifølge § 1 i vedtægterne
bl.a. er (her citeret efter vedtægterne fra 1907):
”a. at hjælpe Søfolk af foreningen, som er komne
i nød, det være ved Forlis, Sygdom eller anden uforskyldt Aarsag
b. at understøtte Enker og Børn efter Søfolk
af Foreningen
c. at understøtte hæderlige gamle Søfolk af
Foreningen, som paa Grund af Svaghed ikke kunne erhverve Udkommet.”
Ved Sømandsforeningens generalforsamling i 1920
oplyses det, at der vil blive opstillet en minebøsse ved havnen. Det
der indkom i minebøssen skulle fordeles med, som nævnt, en tredjedel
til Sømandsforeningen i København og resten skulle gå til Sømandsforeningen.
Mandag den 16. februar 1920 kunne man i Vejle Social
Demokrat læse følgende indlæg:
”Minebøssen ved Vejle Havn blev indviet i gaar
Eftermiddags og Indvielsen havde samlet en Mængde Mennesker.
Borgmester Jacobsen talte om Sømændenes trofaste og samfundsnyttige
Arbejde under Krigen og fremhævede, at naar Sømanden saaledes satte
sit Liv i Vove for Samfundets Vel, saa burde de, der i første Række
høstede Fordelen af denne hans Indsats, nemlig Rederne, have sikret
hans efterladte mod Nød. Borgmesteren overgav derefter Nøglen til Bøssen
til Havnefoged Gadeberg, hvorefter Sømandsforeningens Formand
Skibsbygger Lindtner, takkede Borgmesteren for Talen.”
Denne korte meddelelse giver ikke et fuldstændigt
billede af indvielsen. Minebøssen var opstillet ved Trescows monument
og Vejle Sømandsforenings fane vajede over den. Kl. 16 besteg
borgmester Jacobsen en af bænkene ved anlægget, og holdt en tale,
der dagen efter kunne læses i Vejle Amts Avis. Efter talen blev der råbt
hurra og borgmesteren overrakte derefter minebøssens nøgle til
havnefoged Gadeberg. Formanden for Vejle Sømandsforening, skibsbygger
Lindtner, bragte Borgmesteren en hjertelig tak for indvielsestalen.
Dermed var højtideligheden forbi og folk begyndte med at indvi minebøssen
ved at give et bidrag. Minebøssen blev tømt første gang om aftenen
og den indeholdt 220 kr.
Tværs over minebøssen var følgende motto malet:
Den Sømand gjorde sin pligt som få.
Giv til hans Enke og de Små.
Placering
Minebøssen har i tidens løb haft forskellige placeringer ved
havnen. Den blev flyttet efterhånden som ændringer på havnepladsen
og stigende trafik krævede det. Den oprindelige placering var på havnepladsen, i anlægget ved Trescows monument.
Placeringen blev flere gange taget op ved foreningens
generalforsamlinger. Således i 1950 hvor
Direktør Carl W. Jensen foreslog en eventuel ny placering af
minebøssen. I 1972 drøftede man igen
minebøssens placering. Den daværende placering blev betragtet
som uheldig efter de ændringer der var sket på havnen omkring dens
placering. Der var endda røster fremme om at nedlægge minebøssen,
men man enedes om at se tiden an både hvad angår nedlæggelse eller
evt. flytning.
Ved Generalforsamling den 8 februar 1974 vedtog man
enstemmig tilslutning til en evt. anden placering af minebøssen i
forbindelse med en anden tiltænkt placering af havnens flagstang.
Flytningen skete i løbet af 1975 eller 1976. I dag er minebøssen
placeret ved mellem rundkørsel og havnebassin.
Udseende
Hovedparten af de minebøsser, der blev opstillet omkring 1920,
var malet i minens oprindelige farve, sort eller mørkegrå. Dette var
også tilfældet med minebøssen i Vejle. Efter besættelsen 1940-45
blev mange minebøsser malet i de rød-hvide dannebrogsfarver, ofte i
forbindelse med istandsættelse eller nyopsætning. Dette skete også
i Vejle. Ved Sømandsforeningens generalforsamling i 1950 foreslog
direktør Carl W. Jensen bl.a. at minebøssen fik et nyt og smukkere
udseende ved maling i nationale farver, som det var sket andre steder.
Der udspandt sig en livlig diskussion derom, og medlemmerne overlod
til bestyrelsen at træffe den endelige beslutning. Ved et efterfølgende
bestyrelsesmøde blev det vedtaget forsøgsvis at lade bøssen male i
nationale farver. Da minebøssen stadig har denne bemaling, har man åbenbart
været tilfredse med resultatet, og valgt at lade forsøget blive
permanent. Minebøssens motto er i dag ikke påmalet, men findes
indgraveret i en påskruet messingplade.
Vedligeholdelse
og udskiftning
Vejr, vind og manglende vedligeholdelse tærede på minebøssen. I
begyndelsen af 1944 blev minebøssen fjernet fra sin plads ved havnen.
Den var da så borttæret, at den ikke længere kunne stå på sit
fundament, og det kunne ikke betale sig at reparere den. Anskaffelse
af en ny minebøsse blev stillet i bero på grund af vanskeligheder
med at skaffe en ny på grund af krigen. I efteråret 1946 anmodede Sømandsforeningen,
i et brev til Søminevæsenet, om at få en ny minebøsse til
erstatning for den oprindelige. Den 24. marts 1947 meddelte Søminevæsenet
at en ny var afsendt til Havnekontoret i Vejle, og vedlagde 2 nøgler
til minebøssens pengeskuffe. Den 9. april kvitterede Havnefogeden på
bestyrelsens vegne for modtagelsen af den tilsendte mine. Fragten blev
betalt af Sømandsforeningen udgjorde 20,45 kr.
Men vind, vejr, tyveri og hærværk var fortsat hård
ved minebøssen, og den blev løbende vedligeholdt. I 1972 tilbød
Smedemester G Østergaard at reparere eventuelle skader der måtte
opstå uden beregning og havnefogden tilbød at opmale den på
tilsvarende betingelser. Året efter oplyste foreningens formanden, at
minebøssen var blevet pænt opmalet som tilbudt forrige år, men uden
teksten. Man enedes om foreløbig, at undlade teksten af udgifterne. I
1976 blev minebøssen igen opmalet før den nye placering. Allerede i
1981 var det igen nødvendig at foretage vedligeholdelse.
Indtægter
Minebøssen tømmes en gang om året, kort før
generalforsamlingen, der er foreningens eneste møde, hvor middagen,
for egen regning, altid er "kogt torsk med flæsketerninger,
hvide kartofler, rødbeder, hakket æg, revet peberrod og en
fiskesennep der kradser!"
Det første år, 1920/21 blev der indsamlet 1233,94
kr. og året efter 300,04 kr. Selv om de indsamlede penge skulle gå
til velgørende formål, var det de følgende år kun småbeløb, der
blev lagt i minebøssen. I perioden fra 1922/23 til 1929/30 blev følgende
beløb indsamlet:
I de følgende år falder de indsamlede beløb stødt,
indtil de igen steg lidt i årene under besættelsen. Det har i det hele
taget ikke været de store beløb der blev indsamlet.
Minebøssen har i mange tilfælde været udsat for
uautoriseret tømning. Forventningen om den store gevinst førte i løbet
af 1970’erne til at minebøssen blev udsat for hærværk og møntskuffen
brækket op. I 1971 var
indtægten 0 kr. da minebøssen 2 gange var tømt af uvedkommende. I
1973 blev den tømt flere gange, dog uden at der var sket brutal skade.
Ved generalforsamlingen bemærkes det at der ikke som de tidligere år
var begået hærværk. Sømandsforeningen kom først i 1975 og nåede at
tømme møntskuffen før, den blev brækket op..
Uanset beløbets størrelse blev der hvert år
indbetalt 1/3 til Sømandsforeningen af 1856 i København, selvom
Havnefoged Hermannsen ved generalforsamlingen i 1949 mente, at Vejle Sømandsforening
ikke var pligtig til at aflevere 1/3 af indtægten til Sømandsforeningen
af 1856. Anbringelsen af minebøssen var alene blevet betalt af Sømandsforeningen.
Efter at adskillige havde udtalt sig, foreslog formanden, at man
alligevel burde imødekomme Sømandsforeningen af 1856 med indsendelse
af 1/3 af indkomne beløb, og formandens
forslag vedtoges enstemmigt.
I de senere år er Marineforeningerne i mange byer
begyndt at opstille søminer som ikke er minebøsser. De tjener i de
fleste tilfælde alene et dekorativt formål, men enkelte er opsat som
mindesmærker.
I forbindelse med indsamling af oplysninger til denne
artikel har jeg fundet og indsamlet oplysninger om bombe- og minebøsser
i Danmark. Hvis læseren har eller søger oplysninger heromomr, kan jeg
kontaktes via Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv.