Fredericia

  Minebøsse ved Gl. Havn

 

I Fredericia blev initiativet til opstilling af en minebøsse taget af  Fredericia Fisker- og Sømandsforening. Det der indkom i minebøssen skulle fordeles med, som nævnt, en trediedel til sømandsforeningen i København og resten skulle gå til Fisker- og Sømandsforeningens understøttelsesfond for ældre, trængende fiskere, søfolk og deres efterladte. En andel heraf skulle dog overlades til Sømandshjemmet i Gothersgade til hjælp for fiskere og søfolk som søgte dette.

Torsdag den 29. januar 1920 kunne man i Fredericia Avis læse en opfordring til at foreslå et motto til minebøssen:

"Minebøssen ved Havnen. Find et Motto! Der vil i alle Kredse af Befolkningen kun være én Mening om den taknemlighed, hvori enhver af os staar til den danske Sømandsstand. Under Krigen trodsede den Farer og Besvær  for at vedligeholde de Forbindelser, der var noget af en Livsbetingelse for Landet. Mange Sømænd, ogsaa flere her fra Byen, maatte give deres Liv under opfyldelsen af deres Pligt. …

Det er derfor en smuk og særdeles tiltalende Tanke nu at ofre en Skærv til dem, der satte Livet ind for os. Der er i adskillige af Landets Byer paabegyndt en saadan Indsamling under den originale Form, at der opstilles en Mine (naturligvis uskadeliggjort) med en Bøsse, hvori Folk bedes lægge et Bidrag. En saadan Minebøsse vil nu ogsaa blive opstillet  her i byen , og hvad den indsamler, vil blive fordelt med en Trediedel til Prinsesse Maries Sømandshjem i København og to Trediedele til Fisker- og Sømandsforeningen i Fredericia til Hjælp for trængende Sømænd og deres Efterladte.

Til denne Minebøsse skulde der bruges et Motto. Paa nogle af de allerede opstillede Minebøsser læses f.Eks. følgende Motto:

Før Sømænds Død og Enkers Graad,
Nu Trøst for Tab og tak for Daad.

Eller dette:

Før til driftige Sømænds Forlis,
Nu Hjælp til hans Enke, ham selv til Pris. ..."

En komite var blevet nedsat til at vælge mellem de indkomne forslag, og forslagene skulle indsendes til Fredericia Avis, mærket "Motto", senest den efterfølgende onsdag aften. Tirsdag før fristens udløb blev avisens læsere mindet om sidste frist for indlevering af forslag:

Husk at det i Morgen (Onsdag) er sidste Dag at indlevere et Motto til at anbringe paa Minebøssen ved havnen. Fisker- og Sømandsforeningens Bestyrelse bør have mange forslag at vælge imellem.

Komiteen modtog ca. 100 forslag fra by og land, og efter at have gennemgået forslagene valg-te man følgende, forfattet af klasselotterikollektør, revisor P. L. Pedersen:

I Krig den voldte Sømandens Død.
I fred den lindrer Trængendes Nød.

Teksten blev senere ændret til
I Krig jeg  voldte Sømandens Død.
I fred jeg lindrer Trængendes Nød.

Blandt de indsendte forslag var mange som var karakteristiske eller velegnede, så udvalget havde en vanskelig opgave. Avisen bragte et lille udvalg for motto-forslagene:

Før bragte Du Sømænd Lidelse og Død.
Nu Hjælp til Sømænd og Enker i Nød.

Forhen farlig, fjensk, forrædderisk Farvandsbøsse.
Fremtidig, fredlyst, fornøjelig, Fyld-mig-tit-og-gærne-Bøsse.

Før spredte jeg Sorg, Ulykke og Død.
Nu samler jeg Skærven til Lindring af Nød.

Før til Rædsler Sorg og Savn.
Nu til Glæde, Hjælp og Gavn.

Med Tak for tapre Sømænds Daad vi skænker,
Vor gave her til danske Sømænds Enker.

Min Broder bragte Sømanden Død,
Jeg samler Penge til Lindring af Nød.

Før: Ak!
Nu: Tak!

Jeg skabtes til at volde Sømandens Død,
Gud vendte det til jeg beder om Brød.

Jeg Sømand drev i Dødens Favn.
Nu gør jeg for hans Enke Gavn. 

Sømanden ofred sit Liv,
Hjælp nu hans Barn og Viv.

For Danmarks Vel du gav dit Liv,
Vi glemmer ej dit Barn og Viv. 

Jeg skabtes til Udaad
Nu øver jeg Stordaad.

Før var den Dødens lumske Sendebud.
Lad nu Folkets Gave slette denne Skændsel ud.

En landboer indsendte 3 kr. sammen med sit forslag til motto, og blev derved den første der ydede et bidrag til minebøssen.

Minen blev som nævnt skænket af Marineministeriet og monteret som minebøsse på Orlogsværftet. Havneudvalget tillod velvilligt opstilling på Havnepladsen. Alt arbejdet med minebøssens opstilling blev udført gratis: træfoden af møllerbygger Dupont, malerarbejdet af malermester Emil Jensen i Gothersgade. D.F.D.S.’s repræsentant i Fredericia, mægler Brøchner-Mortensen, sørgede for at få minebøssen fragtet hertil. Om formiddagen, dagen før afsløringen, blev minebøssen opstillet og tildækket med en pressenning. Den var næsten mandshøj, idet en mindre halveret mine var anbragt på en træfod, og ovenpå var en hel mine boltet fast, forsynet med alle stødhorn m.v. Minebøssen var malet sort og midtpå var mottoet malet.

Minebøssen blev indviet ved en højtidelighed søndag den 8. februar kl. 9. Luften var høj og frisk lige fra morgenstunden og en herlig søndagssol tindrede fra en skyfri himmel. Fredericia Fisker- og Sømandsforening, Marineforeningen og Fiskeriforeningen for Fredericia og Omegn var mødt med foreningernes faner, men også mange andre interesserede var mødt op. I alt havde ca. 400 givet møde for at gøre indvielsen festlig og højtidelig. Der blev ikke flaget fra Sømandshjemmet, men det skyldtes at bestyreren var syg og at andre ikke kunne finde flaget! Efter afsyngelse af "Kongernes Konge" forestod pastor Manniche indvielsene. Ved slutningen af sin tale, og efter at minebøssen var afdækket, fremsagde han mottoet. Efter et trefoldigt leve sang man "Der er et yndigt land". Pastor Manniches tale blev refereret i Fredericia Avis den 10. februar 1920, og interesserede læsere henvises hertil. Havnefoged Schmidt, formand for Fisker- og Sømandsforeningen, takkede derefter pastor Manniche, mottoets forfatter, autoriteterne og alle der havde medvirket til, at minebøssen nu stod på sin plads uden mindste udgift. Allerede samme dag blev der indsamlet 322,25 kr. i minebøssen.

Ifølge Fisker- og Sømandsforeningens vedtægter fra begyndelsen af 1938, udjorde minebøssens andel af egenkapitalens hovedstol ca. 1400 kr. Dette beløb er formentlig indsamlet i årene forud. Selv om de indsamlede penge skulle gå til velgørende formål, var det i de følgende åre kun småbeløb der blev lagt i minebøssen. I perioden fra 1938 til 1962 er følgende beløb bogført:
 

1938                       24,56

1951                       58,20

1939                       27,69

1952                       19,09

1940                       45,12

1953                       21,87

1941                       -

1954                       30,50

1942                       -

1955                       25,38

1943                       48,00

1956                       9,00

1944                       62,59

1957                       17,02

1945                       107,80

1958                       24,75

1946                       94,44

1959                       15,00

1947                       28,66

1960                       19,93

1948                       33,12

1961                       22,74

1949                       18,55

1962                       300,00

1950                       -

  

Minebøssen har ikke været forskånet for hærværk. I 1945 oplyses det, at den for tredje gang har været udsat for hærværk. I Fredericia Dagblad kan man den 26. april 1945 læse følgende indlæg:

“Men Fredericianerne glemmer næppe St. Bededagsindsamlingen i Morgen.
I Morgen rejser Fisker- og Sømandsforeningen Traditionen tro deres Faner ved Minebøssen paa Hjørnet af Gothers- og Oldenborggade for at samle ind til Enker og Efterladte af Søens Folk, som er omkommen under Krigen.

I Gaar straalede Minebøssen i blanke Farver, efter at Emil Jensens Malerforretning velvilligt havde givet den et tiltrængt Oppudsning. At det ikke er alle, der forstaar Alvoren bag Minebøssens Mission kunde følgende lille Tildragelse tyde paa. Ondsindede Personer har i Nat overhældt den nymalede Minbøsse med en rød Farve, saaledes at det udførte Malerarbejde er fuldstændig spoleret. Hvem der kan have Interesse i et saadant Hærværk, er ganske uforstaaelig. Det kan næppe være Mennesker, som har fattet den alvorlige højst tiltrængte Opgave, som Minebøssen hvert Aar opfylder ved at samle beløb ind til omkomne Søfolks Efterladte. Det er næppe store Beløb, der er Tale om, men som pens. Overmatros Jensen udtrykte det i Aftes paa Forsvarsbrødrenes Generalforsamling, da han slog til Lyd blandt medlemmerne for Støtte af Indsamlingen. Pengene formaar at sprede megen Solskin i mange Hjem. Dette vil Fredericiainerne sikkert heller ikke glemme i Morgen og uanset hvilket Udseende Minebøssen fremtræder i, vil alle Fredericianere, der i Morgen passerer Havnen, lægge vejen forbi Minebøssen og lægge deres Skærv, stor eller lille, til Søens Folk.
Det er tredje Gang, Minebøssen i Fredericia har været genstand for Hærværk. I Fjord havde Hærværksmændene anvendt Tjære.” 

Måske var det denne hændelse, der var skyld i, at det indsamlede beløb dette år var større end sædvanligt. I øvrigt blev mange minebøsser efter krigen ommalet i dannebrogsfarver, røde med hvidt kors, ligesom de fleste nyopstillede minebøsser bliver malet på denne måde.

Minebøssen står i dag, efter flere forskellige placeringer ved Gothersgade/Gl. Havn, på Vendersgades og Gothersgades SØ hjørne, overfor Sømandshjemmet. Den er sortmalet med sølvfarvede originale minehorn og står på en mindre, omvendt halvkugleformet sokkel. Minens oprindelige nationalitet kendes ikke. En streamer med sølvfarvet motto I Krig jeg voldte Sømandens Død I Fred jeg lindrer Trængendes Nød er påklæbet. Den benyttes stadig til indsamling og vedligeholdes    af Fredericia Havn.


Minebøssens indvielse
Foto udlånt af Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia




Foto: I.C Søndergaard
Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia

 

 
Kilder: Henrik Nedergaard Olsen, Fredericiabogen 2004

[registratur]