Bombebøsser
Traditionen med indsamling i bomber og søminer går tilbage til 1819, hvor den første ”Bombebøsse” blev oprettet som en stiftelse for gamle, trængende søfolk i København. Den blev oprettet ved kongelig resoultion den 2. november 1819 af tidligere kommandør i marinen, vaterskout i København, Peter Norden Sølling. ”Bombebøssen” fik sit navn af, at Sølling fik tilladelse til at opstille en 200-pundig bombe på sit kontor ved Holmens Kanal nr. 256, til indsamling af bidrag. Bomben var en granat omdannet til indsamlingsbøsse. Stiftelsen Bombebøssen fik i første omgang plads på et loft på Wildersplads. I løbet af få år indsamledes 25.000 rigsdaler, og i 1825 indrettedes i en ejendom på Christianshavn med 32 værelser og ”32 Kakkelovne og 8 Kjøkkener”, samt to beboelige kældre. Om vinteren fik beboerne middagsmad hver dag. Hvis de intet selv kunne tjene, fik de 8 skilling om dagen. Fra 1891 har stiftelsen, der endnu eksisterer, haft til huse i ejendommen Ovengaden oven Vandet 48 på Christianshavn. 

Senere er der rundt om i landet oprettet andre stiftelser og understøttelsesfonde med samme navn, bl.a.  i Randers (1834), Stige (1854), Thisted (1860) og Esbjerg (1901). Begrebet bombebøsse benyttes i nogle tilfælde om egentlige minebøsser.

Minebøsser
Under første verdenskrig blev der udlagt mange minespærringer i de danske farvande. Når et skib ramte et af minens horn, sprængtes minen, og skibet blev stærkt beskadiget og sank som oftest. Mange danske og fremmede miner drev i land på kysterne og fiskere fik dem ofte i deres net. Mange sømænd og fiskere mistede livet på denne måde. Fra 1914 til 1922 uskadeliggjorde Søminevæsenet, med en arbejdsstyrke på 300 mand,  mere end 10.000 fremmede miner, og efter krigen forestod en omfattende opgave med at fiske de resterende miner op og uskadeliggøre dem. Opfiskningen af minerene hørte under Marineministeriet.

I København og mange provinsbyer blev der i årene omkring 1920 opstillet søminer omdannet til de såkaldte ”Minebøsser”. Initiativet blev taget af  'Sømandsforeningen af 1856' i København og af lokale sømands- fisker- og marineforeninger. Formålet var at indsamle penge, hvoraf en trediedel gik til 'Sømandsforeningen af 1856' til drift af 'Prinsesse Maries Sømandshjem', og de to trediedele til den lokale forening. Pengene blev tildelt økonomisk vanskeligt stillede søfolk, fiskere og deres efterladte. Lokalt kunne andre formål tilgodeses; der findes bl.a. eksempler på bidrag til sømandshjem og pasning af fremmede sømænds grave. De søminer der skulle benyttes til formålet, blev skænket af Marineministeriet og klargjort på Orlogsværftet.